38 cm kanonen

Batteri "Hanstholm II"s kanoner havde betegnelsen 38 cm S.K.C/34. Der var tale om helt moderne skyts, som var konstrueret til brug i de tyske slagskibe af "Bismarck"-klassen. 

 

 

Færdigmonteret tårn med 38 cm kanon, sommeren 1941.
Den massive portalkran, som kunne løfte op til 150 tons står stadig over tårnet. 

Kanonerne var produceret af Krupp, Essen. Kanonerne i Hanstholm havde produktionsnumrene 70, 71, 74 og 75.

 

Det indre af et af kanontårnene fotograferet ca. 1945.

 

Snittegning af kanontårn med 38 cm kanon.

Kanonrørene var 19 m lange og vejede 110 tons. Skibskanonerne blev leveret uden tårn, og blev i stedet opstillet i et såkaldt "landtårn", Bettungsschiesgerüst C/39, som var både simplere og billigere end et skibstårn. Landtårnet var i princippet en stor, pansret kasse, som rummede kanonens bageste del med bundstykke og ladeudstyr. Selve tårnet vejede 540 tons.

Modelår: 1934
Vægt af kanonrør:  110.000 kg.  
Vægt af kanon i stilling: 650.000 kg  
Kanonrørets længde:  19,6 m  
Rækkevidde: 55.000 / 42.000 m  
Granatvægt:  495 / 800 kg.  
Mundingshastighed:  820 / 1.050 m/s  
Skudhastighed:  1 skud pr. 1 1/2 minut  

Detaljereret datablad fra Krupp  

Kanontårnene og kanonbrøndene var dækket med sløringsnet fastgjort til et rørskelet, "sløringsparaply".

Kanontårnet set nedefra kanonbrønden. Man ser tydelig sløringsparaplyens jernrørskonstruktion, som spænder sløringsnettene ud.    

Modsat et kanontårn på et skib, dækkede landtårnet ikke hele kanonbrønden. Den store kanonbrønd var derfor sårbar overfor bombardement, især fra luften. Desuden var tårnets pansring kun 5 cm tyk, så det beskyttede kun kanonen og dens mandskab mod splinter og mindre granater. På skibstårne til kanoner af samme type havde pansringen en tykkelse på op til 36 cm.

Side- og højderetning af kanonerne udførtes med en el-motor - i nødsfald kunne det dog gennemføres med håndkraft. Selve ladningen foregik imidlertid med håndkraft med en 10½ m lang træstang, hvilket krævede 12 stærke mænd.

Normering af bemanding af 38 kanon, 1941

 

Affyring af 38 cm kanon i sommeren 1941. Kanonen havde endnu ikke fået monteret sløringsparaply.

Efter skydningen skulle kanonrøret renses, hvilket var hårdt arbejde.   

Standardgranaterne vejede 800 kg, og kunne skydes på en afstand på 42 km. For at nå den maksimale rækkevidde på 55 km måtte anvendes en lettere granat, som vejede 495 kg. På den største afstand havde granaterne en flyvetid på godt to minutter. Kanonerne kunne affyre et skud 80. sekund.

Øvelsesskydninger foregik ofte med øvelsesrør, "indstikspiber", som blev stukket ind i de store kanonrør og skød med 12,7 cm granater. Det skete for at spare på de dyre kanonrør, som blev udsat for et kraftig slid, hver gang de blev affyret; kanonrørenes indre foring skulle udskiftes efter ca. 286 skud.   

Tårn med 38 cm kanon, efteråret 1951. Tårnets pansring er under demonetering. Det følgende år blev også kanonen og affutagen skrottet.  

Tårn med 38 cm kanon, efteråret 1951. Tårnets pansring er under demonetering.
Det følgende år blev også kanonen og affutagen skrottet. 

38 cm kanonerne blev stående indtil 1951-52, da kanonerne blev skrottet og metallet blev omsmeltet.